Et WordPress theme er et webdesign til en WordPress blog.
Hvis du har en WordPress blog, kan du meget nemt lave om på hvilket design den bruger. Det eneste der kræves er, at du finder et såkaldt “WordPress theme” og ligger det på det webhotel, hvor du har din blog. Herefter kan du aktivere dit nye design direkte i din WordPress blog under Kontrolpanel>Udseende>Temaer.
Hvis vi sammenligner det med en bil, så er WordPress motoren og de mekanisk dele, der udgør selve bilen – Dit WordPress theme er lakken og indtrækket.
På samme måde som en bil med en ødelagt lak og smadret indtræk næppe får mange passagerer, så får en WordPress blog med et sjusket theme næppe mange læsere.
Hvordan fungerer et WordPress theme?
For at forstå hvordan WordPress themes fungerer er vi først nødt til at lære lidt om WordPress.
WordPress er et Content Management System (CMS), hvis formål er at adskille form og indhold, samt at gøre det nemt for dig at blogge. Det vil sige, at de ting du skriver på din blog bliver gemt separat fra det design (WordPress theme), der bestemmer hvordan din blog ser ud.
Dine indlæg bliver gemt i en SQL database, som på mange måder minder om et regneark, som du kender dem fra Excel eller en et regnskab. Databasen er bare en samling tabeller, som alle kan fyldes med information – I dette tilfælde dine blog indlæg.
Et WordPress theme er en række informationer om hvordan dine blog indlæg skal vises.
Og WordPress er så at sige den lim, der binder dine indlæg sammen med det design, der viser dem.
Når en person besøger din WordPress blog “ved” den, at den skal gøre en række ting. Det første der skal gøres er, at spørge dig WordPress theme hvordan bloggen skal se ud – hvad farve skal baggrunden være? Er der billeder? Hvor mange indlæg skal der vises?
Herefter henter WordPress den information der skal bruges fra databasen, og udfylder dit WordPress theme med dine indlæg.
Hele processen minder på mange måder om at bage et koldhævet brød.
WordPress er bageren, dine indlæg er dejen og dit theme er formen.
Bageren har tidligere lavet en dej og sat den til hævning/Du har skrevet dine blog indlæg.
Senere tager bageren dejen og fylder den i formen/Indlæggene fyldes ind i dit WordPress theme.
Herefter bages brødet/En besøgende ser din blog.
Tilbage til WordPress Themes dk